|


Jeg hedder Jeannie Harder og jeg arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut MPF. Jeg har klinikadresse på Godthåbsvej i Vanløse i nærheden af Grøndal Station.
Jeg har endvidere gennemgået et 3 årigt uddannelsesforløb, i systemisk og narrativ teori og metode med vægt på kommunikation og forandringsarbejde. Herunder den løsningsfokuserede skole i 2007. Se: www.mru.dk
Af korterevarende kurser har jeg blandt andet deltaget i:
- Gestaltterapi teori.
- Det som efterlader sår: Kursusforløb om senfølger og behandling af voksne der har været udsat for incest og overgreb.
- Udvikling af kommunikative kompetencer.
- Den kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelse: Arbejdet som plejefamilie.
- De 5 kærlighedssprog.
Jeg er tilknyttet støttecenter imod incest som honorarlønnet psykoterapeut. Støttecenteret henvender sig til voksne, der har været udsat for incest eller seksuelle overgreb som barn, samt deres pårørende. Her arbejder jeg dels med klientsamtaler og dels som leder af en terapeutisk mandegruppe. De senere år har jeg, i samarbejde med psykoterapeut Lone Lyager, ledet flere pårørendegrupper. Blandt andet grupper der henvender sig til mødre, hvis voksne børn har været udsat for incest, samt grupper for partnere, hvis mand/kone/kæreste kæmper med senfølger af incest/seksuelle overgreb i barndommen. Derudover har jeg i flere år arbejdet i støtttecenterets professionelle telefonrådgivning. Se: www.incest.dk.
Jeg er født i 1966. Privat er jeg gift og mor til 3 vidunderlige børn på henholdsvis 22, 20 og 9 år. Hvoraf de to ældste er udeboende. |
|